Leyla Osman Ali
Hvor mange år skal der gå, før jeg kan kalde mig dansk? Danmark er mit land nu, dansk er også blevet mit sprog, og jeg har danske og indvandrervenner, men derfor kan jeg godt savne Somalia. Da krigen brød ud var det som om jeg blev hevet ud af en lykkelig barndom og landede et hundekoldt sted. Jeg var glad for at jeg boede i Hurup de første år i Danmark.
Mine venner og jeg taler ofte om, om velfærdsstaten vil blive til et ‘hver mand for sig” samfund. På min gamle arbejdsplads lavede vi meningsmålinger for forskellige projekter. Når vi spurgte folk om de synes, at de 1% rige skal betale mere i skat, var der flere der svarede nej. Det er svært at forestille sig fattige i Danmark.
Tørklædet har været del af mig og min identitet siden jeg var 4 år, og det irriterer mig at verden synes at det vil begrænse mine jobmuligheder på grund af det. Jeg synes ikke man kan bede nogen om at vælge mellem religion og karriere. Jeg studerer statskundskab i Odense. I min kultur er det usandsynligt at jeg rejser og bor alene, men jeg har fået lov, og lærer meget om mig selv ved det. Fx. at jeg er en clean freak, og at det er krævende både at studere, arbejde og lave mad hver aften.
Jeg er romantikker og tror min soulmate findes. Jeg må komme hjem med hvem jeg vil, men jeg er lidt gammeldags. Det er svært at vide om fyre bare vil hygge eller har oprigtige hensigter. Det er som om folk ikke værdsætter kærligheden mere. De er mere optaget af at få det de vil have. Vi ødelægger så mange ting for os selv, og jeg kan blive helt bange for om kærligheden overhovedet findes.
Leyla Osman Ali / 24 år / statskundskabsstuderende / Aarhus / fra Somalia / kom til Danmark i 2001 / opholdstilladelse i 2010