top of page

Ferat Gashi

Soura

Jeg er født i Kosovo, men er opvokset i Danmark. Jeg kom her, da jeg var 2 år gammel og jeg føler mig meget dansk.Inden jeg startede som selvstændig, arbejdede jeg på asylcentret i to år som vagt. Jeg var glad for arbejdet, men det var hårdt. Der var 880 mennesker, og jeg var helt alene fra klokken 18 til 6 om morgenen. Jeg valgte at arbejde der, fordi jeg selv har været asylansøger. På et tidspunkt lånte jeg en varebil og kørte ud til Kirkens Korshær og lignende, og hørte om de kunne undvære nogle cykler. Så kom jeg med en 12-14 cykler, og delte dem ud til de første. De næste 3-4 timer bankede det på døren hele tiden: ”give me a bike”, sagde de, men jeg havde jo ikke flere.

Jeg valgte at få en kone fra Kosovo. Dengang jeg gik på Dybbøl-Skolen var vi 22 børn, og alle deres forældre var skilt, undtagen to piger som var tvillinger.Det er noget helt andet at være sammen med en albansk pige, der er en helt anden kærlighed. Jeg har aldrig været forelsket i en dansk pige, eller følt, at det var noget jeg skulle. Det er også min oplevelse, at danske piger nogle gange er lidt løse på tråden, jeg har kendt mange piger, som har haft kærester, og alligevel været sammen med andre fyre. Nogle i min familie kendte min kone. Jeg tog til Albanien og efter to dage besluttede vi, at det skulle være os. Jeg snakkede med hendes far, og han accepterede det. Vi har været sammen siden 2010 og vi har fået to børn sammen. Sproget derhjemme med mine børn er dansk, men sproget med min kone er albansk. Vi har mange gange prøvet at snakke dansk sammen, men det bliver sådan noget underligt noget. Børnene kan både albansk og dansk. Jeg snakker også dansk med mine søskende, men albansk med mine forældre, selvom de godt kan dansk.

28 år / gift / børn / selvstændig ejer af City Car Wash / Sønderborg / fra Kosovo / kom til Danmark i 1991 / opholdstilladelse i 1996

bottom of page