Sofia Jeylani Bobow

Da jeg var ti år, besluttede mine forældre at forlade Somalia. Vi delte os op, og min mor tog de syv ældste med sig, mens jeg og mine to yngre søskende tog med min far. Jeg var den ældste, og derfor var det tit mig, som måtte passe mine søskende. Det tog os to år at komme til Danmark og tre år, før vores familie blev genforenet. Jeg har mange grimme minder, som jeg prøver at glemme. Jeg husker en gravid kvinde, som døde af tørst. I en hel dag sad vi med hendes lig, før de bar hende ud af bussen.

Jeg blev voksen meget tidligt. Jeg blev gift som 16-årig, mor som 17-årig og skilt, da jeg var 19. Og for to år siden fandt lægerne ud af, at mine nyrer ikke længere virker, som de skal. Det var svært at acceptere.
Min familie bor ikke i nærheden af mig, og det at være enlig mor og syg er meget at håndtere. Min søn troede, at jeg arbejder på hospitalet, fordi jeg tre gange om ugen går i dialyse. Da jeg var ung, tænkte jeg ikke særlig meget over meningen med livet. Men efter jeg blev syg, er jeg blevet meget mere religiøs. Min mor viste mig vejen. Hendes sidste lektie til mig var at være taknemmelig for livet og at håbe og tro. Min mor døde i december efter at have fået konstateret leverkræft tre måneder forinden. Hun har altid været en kæmpe støtte for mig, og jeg mangler hende virkelig meget. Livet kan være hårdt, men der er altid håb forude, og jeg ved, at de en dag ringer fra hospitalet og siger, at de har fundet en nyre til mig. Jeg er ikke fremmed her i Danmark, men jeg er heller ikke dansk. Jeg vil bare gerne se min søn blive en mand.

28 år / kvinde / enlig / barn / sygemeldt / Søborg / fra Somalia / kom til Danmark i 2006 / opholdstilladelse i 2007