Ammar Ahmad
Louise begyndte at græde, fordi hun blev sat ved siden af mig i 6. klasse. Andre af mine klassekammerater klemte sig op ad karmen for ikke at røre ved mig, hvis vi mødtes i døren. Når jeg kom fra gymnastik, kunne jeg finde mit tøj fyldt med snot.
Hvis de fleste opfører sig sådan, så tør de flinke ikke andet. Men jeg kan faktisk godt huske de ordentlige. I starten følte jeg mig meget fremmed, men i dag måske kun 20 pct. Jeg er ikke assimileret, jeg er integreret. Med One Unit - et projekt jeg fik ideen til sammen med min gode ven Tan – vil vi give de unge i Sundparken et skub, vi aldrig fik. Vi får dem samlet om noget godt, giver dem alle aspekter af dannelse og et netværk, hvor andre husker dem for at have været med til noget godt.
Jeg brænder virkelig for at se en udvikling. Selv når jeg arbejder som frisør, giver jeg råd til kunderne. Jeg vil gerne motivere folk. Det er fedt at give noget af sig selv, og det har betalt sig hver gang. Jeg har selv været der, hvor jeg tænkte: Hvorfor er jeg ikke glad? Hvad skal der ske? Verden kan være helt sort, men det er, hvordan man ser det. Jeg begyndte at lede efter noget og faldt over Earl Nightingale på nettet – en fantastisk motivator, som henviser til alle de store tænkere. Ham har jeg haft i ørerne siden 2014, og det har skubbet mig i retning af andre – senest London Real. Jeg er meget nørdet med det. Jeg har lyst til at gøre en forskel her i Danmark og i verden.
26 år / mand / gift / frisør og sygeplejerskestuderende / Horsens / fra Irak / kom til Danmark via familiesammenføring i 2004