Hasko Hasko

Jeg føler mig som en fugl i et træ. Jeg frygter den dag stormen kommer og blæser mig ned.
Nogle gange føler jeg mig fremmed i Danmark. De store politiske storme i udlændingepolitikken i Danmark og hele verden gør, at jeg ikke kan føle mig sikker på en stabil fremtid for mig og min familie.
Jeg flygtede fra Syrien til Libanon og så til Tyrkiet. Og endelig på en fiskekutter fra Mersin til Sicilien. Rejsen over havet tog 11 dage og 11 nætter. Jeg bar på en stor, grøn gummiring, som jeg var klar til at puste op, hvis båden skulle kæntre.

Vi var vel omkring 300 mennesker stuvet sammen på båden. Store familier, små familier, unge, gamle. Alle fra Syrien. De sidste to dage havde vi kun kartofler at spise. Vi kogte dem i havvand. Børnene græd. Nogle tog deres koraner frem og bad, når skroget hamrede ned i de høje bølger. Natten var en sort plamage. Det mærkelige, monotone mørke om natten. Jeg var bange for at dø i havet, bange for, at fiskene skulle komme og spise det hele.

Syrien er som en have med mange forskellige blomster og planter. Men den kurdiske kultur blev trampet ned igen og igen. Jeg havde malet det hele, før det skete. Kunsten er profetisk. Jeg har mistet alle ejendele, min bil, mine malerier. Mit atelier i Damaskus. Jeg har mistet mine drømme om Syrien.
Men jeg har vundet min frihed i Danmark, selvom jeg må dele min identitet op i to. I Syrien var jeg kunstner. I Danmark er jeg kunstner og fabriksarbejder. Og jeg må hele tiden arbejde med min fremmedhed.

Hasko Hasko / 44 år / mand / gift / børn / kunstner og fabriksarbejder / Aabenraa / fra Syrien / flygtet i 2014 / opholdstilladelse 2014 /