Ilham Mohamed

Jeg føler mig kun fremmed, når politikerne siger, at jeg er fremmed. Jeg kan lide traditionerne i Danmark, jeg tager til juletræsfest og til påskefrokost hos mine danske venner. Når min datter og jeg er ude at rejse, lægger hun altid mærke til, når nogen taler dansk. Jeg taler både dansk og somali med hende. Det er vigtigt, at hun kan holde kontakt med familien i Somalia, England og USA.

Jeg har aldrig selv mødt racisme. Men min datter blev engang skældt ud af en ældre dame ved et busstoppested. Det var dagen efter et terrorangreb i Frankrig. Damen råbte ’det er jeres skyld, at der sker sådan noget’ og skubbede til min datter. Min datter blev vred. Men hun tænkte, at hvis hun skubbede igen, ville alle tænke dårligt om hende. Så hun gjorde ingenting. Det gjorde mig stolt.

Jeg fødte min datter, da jeg lige havde fået asyl. Jeg tænkte, at nu havde jeg ansvar for et andet menneske, som ikke havde valgt at blive født uden familie i et fremmed land. Jeg ville kæmpe for, at hun fik et godt liv. Dagplejemoren talte ikke engelsk, så jeg tænkte, at nu var jeg nødt til at lære dansk. Jeg så alle tv-nyhederne på dansk hver aften.

Jeg ville læse økonomi på universitetet i Somalia, men så kom krigen. I Danmark har jeg uddannet mig til pædagog og lavet frivilligt arbejde. Min datter går i gymnasiet. Hun tager skolen alvorligt og opfører sig ordentligt ude i byen. Jeg kan stole på hende.

Mit ønske for min datter og for Danmark er, at danskerne vil se, at vores børn er en del af Danmark. De somaliske unge er hvide indeni og brune udenpå. De føler sig danske. Jeg drømmer om, at de får lov at bidrage med alle deres ressourcer.

Ilham Mohamed / 46 år / kvinde / single / barn / koordinator i Bydelsmødrene / Gellerup / fra Somalia / kom til Danmark i 2000 / opholdstilladelse samme år