Mina Qaume

Er man nogensinde 100% noget? Vi lever i en globaliseret verden og vores identitet bliver påvirket af forskellige kulturer, tanker og tendenser. Jeg er født i Afghanistan, mit tankesæt består af det bedste fra begge verdener, og jeg føler mig som verdensborger indeni. Jeg kan godt lide tanken om, at ens muligheder ikke bliver begrænset af landegrænser.

Jeg har taget mange danske værdier til mig. Som kvinde ville man ikke kunne sige sin mening højt i Afghanistan uden at skulle tage kampen op mod patriarkatet. Da jeg kom, var jeg sikker på, at jeg skulle hjem og hjælpe med genopbygningen af mit land. Men efter at have fulgt med i situationen og nærstuderet forholdene i Afghanistan, kan jeg se, det vil tage tid at skabe nye strukturer og vilkår for kvinder. Graden af frihed er langt fra den samme, men den drøm har jeg stadig.

Sidste år fik jeg æren af at repræsentere Danmark ved Euro-Asia topmødet i Bruxelles, og til en brunch med udenrigsministeren spurgte han mig: Hvad laver du så? Hvordan ser Danmark ud udefra? Følelsen af fremmedgørelse omfavnede mig, og jeg grinte og svarede: Det er tragikomisk, at jeg som ikke har dansk statsborgerskab, står her og repræsenterer det danske ‘vi’ for verden.

Det danske fællesskab bag om politikken og medierne redder mig, når jeg er allermest frustreret. Det er nemmere at forestille mig et liv her, når min familie og venner er her, men med de omskiftelige opholdsregler, er det svært at vide, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Det er de underligste ting, vi skal forholde os til. Såsom hvor mine forældre ønsker at blive begravet, når de afgår ved døden. Min mor vil begraves i Afghanistan, hvor vi ejer et gravsted, mens min far ønsker at blive begravet hvor hans børn er. Men hvad nu hvis han dør i Danmark, og vi ikke kan blive her?

Mina Qaume / 23 år / single / kandidatstuderende i statskundskab / Aarhus / fra Afghanistan / kom til Danmark i 2009 via Rusland / opholdstilladelse i 2010