Shekwa Azizi

Jeg har aldrig følt mig russisk, og jeg føler mig ikke som dansk. Jeg har lovet mine børn, at de en-gang skal besøge Afghanistan, og vi taler afghansk herhjemme. Jeg ser både russisk og afghansk fjernsyn.

Min far underviste på universitetet i Kabul og var medlem af partiet. Han blev dræbt, så som 9-årig blev jeg sendt på kostskole i Rusland. Da Taleban kom til magten, kunne vi børn ikke vende hjem. Selv om jeg kun har boet i mit hjemland, til jeg blev ni, føler jeg mig stadigvæk afghansk. Men jeg taler bedre russisk end afghansk.

Vi havde arrangeret med en menneskesmugler, at jeg skulle til Schweiz, men jeg endte altså i Danmark, som jeg aldrig havde hørt om.

Vi blev smidt ud af en bil klokken to om natten. Det var mørkt, og det regnede. Vi ledte efter en politistation, men det var som om, politiet gemte sig.

Selv er jeg muslim, men jeg synes, det er ok med et forbud mod niqab. Selv har jeg aldrig gået med tørklæde.

Jeg er stolt af at være selvstændig. Kvinder kan altid finde på noget. Mænd sidder med fjernbe-tjeningen. Tonen er blevet hårdere i den tid, jeg har boet i Danmark. Det udvikler sig i den forkerte retning, synes jeg. Jeg synes, vi skal respektere hinanden og ikke kun tænke mig, mig, mig.

Det første, jeg husker fra Danmark, er lugten. Der lugtede af landbrug. Men jeg har kun mødt go-de mennesker og ikke haft dårlige oplevelser.

Shekwa Azizi / 43 år / kvinde / gift / 3 børn / selvstændig frisør / Viborg / flygtning fra Afghanistan / til Danmark i 2000 / asyl 2001