Jovan Okanovic

Jeg er overbevist om, at integrationsproblemer kunne løses, hvis der var politisk vilje til det. Desværre ser vi i stedet en politisk bevægelse, der udnytter folks naturlige angst for det fremmede. Jeg tænker nogle gange på, om problemet med udlændinge opstod, fordi Vesten manglede en syndebuk efter Sovjetunionens sammenbrud.

På grund af Jugoslaviens position mellem Øst- og Vestblokken opfattede mange jugoslavere det som deres rolle at skabe forsoning i verden. Børn lærte sange om fred, for freden var selve målet med opdragelsen, og det gjorde mig stolt. Jeg ville en rigtig jugoslavisk kommunisme baseret på fred, og derfor gik jeg på gaden og protesterede mod den demokratisering og liberalisering, der fandt sted i 70’erne. Det kom som et chok for mig, at mine protester førte til, at jeg blev nødt til at forlade det land, som jeg forgudede. I Danmark opdagede jeg, at mange af de idealer, jeg havde kæmpet for, allerede var realiseret i liberale demokratier i Vesteuropa, men det gik mig på, at folk i den tredje verden betalte prisen for vores privilegier. Jeg ville ønske, at der var mere politisk vilje til at skabe en lige verden, men jeg ser et stort forandringspotentiale i de sociale medier.

Historisk har eliten haft monopol på sandheden, men i dag kan alle med en internetforbindelse komme til orde, og det kan potentielt føre en strålende tid med sig, hvor mennesker informerer hinanden uden om eliten. Men de sociale medier baner også vejen for en farlig fremtid. Den værste racist kan få sine budskaber ud med sin telefon, og hvordan skelner man mellem reelle og falske fakta?

70 år / mand / i et forhold / børn / pensioneret journalist / Frederiksberg / fra Jugoslavien / kom til Danmark i 1974 / opholdstilladelse i 1978