Jan Pêt Khorto

Jeg følte mig mere fremmed i Syrien, end jeg gør her. Der blev jeg afvist af både regeringen, kurderne og oppositionen. Kurderne hadede mig, fordi jeg ikke gik nok op i den kurdiske sag. Oppositionen hadede mig, fordi jeg ikke mener, at Syriens problemer alene kan løses ved at udskifte regeringen. Og regeringen hadede mig, fordi jeg var kritisk. Jeg levede allerede i eksil, så idéen om at vende hjem giver ikke mening for mig. Hjem er ikke nødvendigvis der, hvor man er født, men der, hvor man føler sig fri. Gennem litteraturen har jeg skabt et mentalt rum, som er mit hjem, og som jeg kan søge ind i uanset, hvor i verden jeg er.

Jeg arbejdede som journalist i Syrien, men blev smidt ud af universitetet på grund af min politiske aktivisme. Jeg tilbragte 107 dage i et fængsel i Damaskus, hvor jeg gentagne gange fik brækket mine fingre under forhør. De dage blev et vendepunkt i mit liv, og jeg besluttede, at ingen nogensinde igen skulle bestemme over mig. Jeg er interesseret i emner som islamofobi, orientalisme og occidentalisme. Jeg vil forstå vores tid i lyset af historien, og jeg vil arbejde kunstnerisk og videnskabeligt på at ændre det vestlige syn på orienten og omvendt.

Dengang Nietzsche erklærede Gud for død, begyndte folk at tale om ting, de ikke før havde talt om. På samme måde ønsker jeg at inspirere til, at nye samtaler kan opstå, og fikserede verdensbilleder ændres.
Jeg skriver for at sætte ord på de ting, folk ikke tør tale om.

30 år / mand / i et forhold / forfatter og statskundskabsstuderende / København NV / fra Syrien / kurdisk baggrund / kom til Danmark i 2009 / opholdstilladelse i 2010