Jung Feng

Da jeg første gang vendte tilbage til Kina, kunne jeg ikke genkende min hjemby Shanghai. Alt havde ændret sig på de år, jeg havde været væk. Det eneste, jeg genkendte, var mit eget spejlbillede. Det var der, jeg fandt ud af, at Odense nok er min rigtige hjemby. Det var i Odense, at jeg voksede op. Så selvom mange danskere stadig tror, at jeg er turist, så føler jeg mig dansk.

Efter min mening er ytringsfriheden ukrænkelig, men det er æstetisk uskønt, når den bruges til at mobbe andre, som danskerne gjorde det under karikaturkrisen med Muhammed- tegningerne. I stedet burde den bruges til at kritisere vores magtsystem og uligheden i samfundet.

Grunden til, at jeg i tidernes morgen flygtede fra Kina, var, at jeg nægtede at lade mig undertrykke. Som undergrundsdigter brugte jeg mine digte til at sætte spørgsmålstegn ved de uretfærdigheder og samfundsstrukturer, der forhindrede folket i at udfolde sig frit. Her i Danmark bruger jeg mine teaterstykker til at udtrykke mine tanker og holdninger. Jeg synes faktisk, at kunst er en bedre måde at formidle kritik på end politik, hvor tonen ofte bliver meget grim. Jeg føler f.eks., at det er forkert at bruge vores ytringsfrihed som en slags undskyldning for at træde på andre. DFs politik gør mig ked af det, fordi den undergraver tolerancen og humanismen her i landet. Men de unge indvandreres kriminalitet gør mig også ked af det, fordi den viser samme mangel på tolerance og humanisme. Jeg synes, at DF og de unge kriminelle indvandrere forstærker hinanden. Det er en tragisk udvikling, og jeg frygter slutresultatet.

52 år / mand / i et forhold / kunstner / København / fra Kina / kom til Danmark i 1992 / fik opholdstilladelse samme år