Selma Pervan Salcin

Jeg føler mig nok 25% fremmed, men jeg føler mig mindre end 75% dansk. Jeg føler mig også fremmed i Bosnien, men til gengæld føler jeg mig 100% bosnisk. Min baggrund giver mig et særligt perspektiv, og så spiller sproget en rolle, for jeg er ikke 100% mig selv på dansk.

Jeg er født og opvokset i et kommunistisk land, hvor man dyrkede fællesskab og broderskab, men ikke religion, og som barn vidste jeg ikke, at jeg var muslim. Det fandt jeg først ud af, da jeg som 12-årig fik at vide, at jeg som muslim ikke skulle bære sort tøj til en begravelse. Da vi kom til Danmark, begyndte vi at tage den muslimske identitet mere til os, men vi er moderate. Jeg ved at religion kan føre til splittelse, for det var religiøse spørgsmål, der førte til krigen og vores flugt. Vi fik en varm modtagelse i Danmark, og jeg tør ikke sige, om vi havde klamret os mere til religionen, hvis vi var blevet udstødt af samfundet, sådan som nogle flygtninge bliver det i dag.

Ens kulturelle tilhørsforhold afhænger af, hvordan man bliver mødt. Man skruer op og ned for religion og traditioner for at passe ind eller for at have noget at holde fast i og pejle efter.
Muhammedkrisen var en identitetskrise for mig, for debatten var polariserende. Jeg havde svært ved at identificere mig med nogen af siderne og savnede stemmer fra midten.

37 år / kvinde / i et forhold / børn / kontorfunktionær / Frederiksberg / fra Bosnien-Hercegovina / kom til Danmark i 1992 / opholdstilladelse i 1997