Jeg føler mig ikke fremmed i Danmark, selv om jeg har en anden hudfarve end de fleste. Men andre kan få mig til at føle mig fremmed, hvis de siger, at det, jeg gør, er udansk. Nogle har fx sagt, at mit syn på børneopdragelse skyldes, at jeg er vietnameser.

Da jeg kom til Danmark, blev jeg chokeret over, hvordan børnene talte til lærerne. Siden forstod jeg, at danske børn lærer at forhandle og sige deres mening. Men jeg synes stadig, der skal være grænser. Det skyldes min baggrund bl.a. som pædagog, ikke vietnamesisk kultur.

Jeg var 13 år, da jeg kom hertil. Jeg havde en madpakke med stegte ris med i skole og ville dele med de andre. Det gik op for mig, at sådan gør danskere ikke. Jeg tænkte, det var egoistisk. Jeg er taknemlig for at bo i et land, hvor ingen går sultne i seng, og der er hjælp til syge og handicappede. Jeg forstår ikke flygtninge, som snyder systemet. Danmark er et paradis, bortset fra klimaet.

Da jeg kom til Danmark, lå der sne, og jeg fór ud og rullede mig i den og spiste af den. Jeg havde aldrig set sne i Vietnam. Der var en sød kantinedame på min skole, som forærede min søster og mig en rød slæde. Hun inspirerede mig også til at læse til pædagog/lærer.

Jeg holder af at arbejde med børn med diagnoser. Jeg kan lide at løfte en opgave, som andre giver op over for. Jeg laver også frivilligt arbejde. Hvis jeg havde helbred og økonomi til det, ville jeg rejse til Vietnam og hjælpe udsatte børn og krigsveteranerne, der bliver behandlet som affald. Jeg har været i Vietnam tre gange og græd, da jeg så tiggerne. Det fik mig til at føle mig fremmed i mit fødeland.

Mira Truong / 48 år / kvinde / i et forhold / lærer / Aarhus / fra Vietnam / kom til Danmark i 1983 som familiesammenført.

Mira Troung