Hikmat Hussein

Jeg er dansker med irakisk baggrund. Jeg har altid kæmpet for demokratiet, om det var i Irak hvor jeg kæmpede mod Saddams regering, eller i Danmark gennem min deltagelse i foreningsarbejde. Jeg arbejder som kulturformidler og har stiftet og været daglig leder af et kulturhus i Kokkedal. Jeg er lykkelig her og elsker at tage i Tivoli 2-3 gange om ugen, her er folk altid glade. Jeg drikker øl, spiser røde pølser og er blevet skilt. Tre ting der viser, at jeg er velintegreret. Jeg ved med sikkerhed, at jeg aldrig vil flytte tilbage til Irak.

Selvom der står at jeg er muslim i mine papirer, er jeg ikke troende. Hvordan kan jeg tro på Gud efter at have oplevet så mange uretfærdigheder? Min mor sagde “der er Islam i Danmark men ikke i Irak, Iran eller Saudi Arabien”. Her har alle et sted at bo, det er gratis at gå i skole og til lægen, og så forsøger samfund dem der ikke har et arbejde.

Vi lever i et barmhjertig land med demokrati, og det skal vi værne om. I dag har vi over 150 moskeer på landsplan, og selvom alle godt ved, at det er her radikalisering starter, gør vi intet ved det. Jeg er bange for hvad der vil ske med samfundet, hvis ikke politikerne tager denne trussel seriøst nok.
Alle skal have lov til at tro på det de ønsker, dem der har lyst til at bæger tørklæde skal have lov til det, de skal ikke diskrimineres imod, men de skal heller ikke behandles særligt.

60 år / enlig / børn / København S / kultur- og sundhedsformidler / fra Irak / kom til Danmark i 1992 / opholdstilladelse samme år