Nawras Al-Hashimi

Jeg føler mig fremmed, fordi jeg ikke har nogen stærk tilknytning til et bestemt sted, men samtidig kan jeg godt føle mig hjemme, fordi jeg har valgt at acceptere min egen fremmedhed. Det at være søgende i livet er på en måde at vælge fremmedheden.

Mange af de fællesskaber, som vi mennesker indgår i, pådutter os idealer for, hvordan vi skal være og agere. Jeg er imod den slags fællesskaber og søger hellere efter fællesskaber, der giver plads til, at jeg kan være mig selv. Mine forældre forventede, at jeg skulle gå den arabiske kultur i møde, da jeg var ung, men jeg sagde, at jeg ikke kunne tage en kultur til mig, som jeg ikke kendte. Det var en slags ungdomsoprør, men jeg står stadig ved det. Jeg har opgivet min kulturelle identitet som araber og som mand for at komme tæt på det essentielle i mig. Identiteter er sociale konstruktioner. De er lænker, der binder folk til bestemte måder at være på, og derfor skal de afskaffes.

Jeg bor i et spirituelt kollektiv, hvor vi gennem bl.a. meditation og terapi healer og støtter hinanden i at finde og acceptere os selv som de mennesker, vi hver især er, befriet fra kulturelt betingede identitetslag såsom køn og etnicitet. Det at være spirituelt søgende er at bryde ud af de kæder, man får påduttet af samfundet. Det handler om at finde tilbage til noget af det, der karakteriserer barndommen. Børn er født uskyldige, men mister deres uskyld, når de vokser op. En del af min søgen går ud på at genfinde uskylden.

37 år / mand / enlig / pædagog / Brædstrup/København S / fra Irak / kom til Danmark i 1993 / opholdstilladelse samme år