Da jeg var yngre, ville jeg til enhver tid have forsvaret min danskhed, men nu hvor kløften imellem fremmed og ikke-fremmed er blevet dybere i Danmark, føler jeg mig mere fremmed. Jeg er blevet stolt af mine rødder, men når jeg besøger Chile, kan jeg godt mærke jeg er dansk.

Jeg kan lide det skæve og fest og farver. Når jeg bliver for regelret, siger mine børn, jeg er blevet for dansk. Tingene behøver ikke være så firkantede og strømlinede for at være acceptable. Jeg er meget glad for at have en ‘pyt-knap.’ Den bruger jeg flittigt.

Min mand er fra Sierra Leone og vi har 4 børn. Vores kulturer ligger tættere op ad hinanden end den danske. Vi forstår hinanden og tør godt være kvinde og mand. Det skaber en fin dynamik. Min far bor langt væk og min mor døde for 5 år siden. Hun har passet vores børn, holdt det spanske i live, spillet og sunget og været det chilenske anker i mit liv. Nu skal jeg selv til at være det anker.

For to år siden overtog jeg spillestedet Vestergade 58, hvor jeg slog mine folder som ung. Jeg har altid drømt om at skabe et socialt center for latinamerikansk og afrikansk mad, musik og dans. Ofte arbejder jeg 60-70 timer om ugen, men jeg er stolt af at skabe et sted, hvor der er plads til forskellige måder at være menneske på. Det må være mit positive bidrag til udlændingedebatten. Jeg drømmer om et mere åbensindet og tolerant Danmark, hvor man værdsætter forskellighedens styrker.

Jeg gav et neo-folk-punk band lov til at spille i Kælderbaren. Ingen vil have dem og jeg kan huske hvor svært det var at starte mine egne salsa-fester op. Det blev en fin aften, som vi ikke havde oplevet, havde jeg afvist det der var lidt anderledes.

Carola Alvarez / 47 / kvinde / i et forhold / børn / Aarhus / leder af Vestergade 58 /
fra Chile / kom til Danmark med familie i 1974 / opholdstilladelse i 1975

Carola Alvarado