Jeg føler mig ikke så fremmed, for jeg har været her i 15 år. Jeg synes selv, at jeg følger godt med i samfundet, og føler mig godt hjemme. Men selvfølgelig er jeg også fremmed, for det er vigtigt for mig, hvor jeg kommer fra. Jeg er 50 procent af hver, vil jeg sige.

Jeg er godt med på humoren. Dansk humor er rigtig svær at lære, men den er også vigtig. Hvis man ikke forstår humoren, er det svært at tale med, også på arbejdet.

Jeg kom til Danmark som kvoteflygtning. Det er en stor gave fra Danmark til mig, at jeg kunne komme hertil. Da jeg landede i Bornholms Lufthavn, stod en møbleret bolig klar. Alt var klar til mig.

Efter seks måneder fik jeg arbejde på Svaneke Bryghus. Jeg startede med at gøre rent, men jeg er en arbejdshest, så jeg sagde aldrig nej til en opgave. Lidt ad gangen kom jeg også med til at brygge øl, og nu har jeg taget diplomuddannelsen som brygger. I dag kan jeg udfylde alle opgaver på bryghuset.

Min kone er fra Bhutan. Hun havde en datter, da jeg mødte hende, så nu har vi to piger på 13 og 5 år. Vi taler rigtig mange sprog herhjemme: Pigerne taler dansk med hinanden. Jeg taler engelsk med min kone og dansk med den store af pigerne. Med den lille taler jeg Mon, min burmesiske dialekt, og min kone taler nepalesisk med begge pigerne.

Næsten hele min familie er stadig i Burma. Jeg har ikke set dem i 20 år. Først for nylig så jeg min bror, der bor i New York nu. Jeg huskede ham som en lille dreng på fire år, og det var underligt. Selvom vi er i familie, havde vi ikke rigtig noget at snakke om.

35 år / mand / gift / børn / brygger / Svaneke / fra Burma / kom til Danmark i 2005 / fik opholdstilladelse samme år / blev dansk statsborger 2017