Diana Habtom

Jeg føler mig ikke fremmed i Danmark. Nogle folk siger, at danskere virker lukkede, men langt de fleste, som jeg møder, er åbne og hjælpsomme.

Jeg har én tæt veninde i Danmark. Hun hedder Asmeret og er også fra Eritrea. Ellers har jeg ikke nogen venner på min egen alder endnu, men jeg har mødt mennesker, der er ældre end mig, som er blevet min danske familie. Kirsten, Bodil, Yosef, Vita og Per. De hjælper mig med alt muligt.

Der er mennesker, jeg savner, men jeg føler mig ikke alene, for jeg er omgivet af folk fra både Eritrea og Danmark, som er der for mig, og jeg forsøger hele tiden at lære flere mennesker at kende. Jeg har f.eks. tilmeldt mig en gruppe på Facebook, der hedder ”Pigehygge med DFUNK – Only for girls”, hvor der næsten kun er danske piger. Det er vigtigt for mig at blive god til dansk, så jeg kan få en uddannelse. Jeg drømmer om at blive læge og beder til Gud om, at det vil ske. Nogle gange, når det hele er svært, og jeg savner min familie og mine veninder i Eritrea, spørger jeg mig selv, hvorfor jeg kom hertil, men så beder jeg til Gud og hører kirkemusik. Det beroliger mig. Jeg føler mig lykkelig, når jeg går i kirke, og når jeg synger i kirken. Der glemmer jeg alle mine problemer. Min religion er Orthodox Tewahedo Christian, og den har en terapeutisk virkning på mig.

20 år / kvinde / enlig / går på sprogskole / Frederiksberg / fra Eritrea / kom til Danmark i 2015 / opholdstilladelse samme år