Haseeb Amiri

Jeg er både dansk og afghansk, men ikke fremmed. Vi var nogle af de første udlændinge i Nørre Nebel. Folk var søde, hilste på os i byen, og nogle inviterede os hjem. Hvis man kender hinandens måde at leve på, kan man godt leve side om side, selvom man er forskellige.

Når der er noget, jeg gerne vil opnå, sætter jeg alt ind på at få det til at lykkes. Jeg træner, øver, læser og drømmer om det om natten. Sådan var det med fodboldtricks, da jeg var yngre, og sådan var det, da jeg for et års tid siden søgte ind på Politiskolen. Jeg er stædig og har en stærk retfærdighedssans.

Jeg mener godt, at man kan hæve straffen på grov kriminalitet i Danmark og udvise udlændinge, som har begået voldtægt eller mord. Hvis man koster Danmark mere, end man gavner, kan man lige så godt tage hjem. Mine venner synes, jeg er hård på det punkt, men så længe proportionerne er i orden, må systemet gerne være kontant, for det skaber tryghed i resten af samfundet. Da jeg blev optaget på Politiskolen, var det en drengedrøm, der gik i opfyldelse, for det er første skridt mod at blive en af dem, der går efter ”the bad guys”. Hvis jeg en dag bliver efterforskningsleder, forestiller jeg mig, at jeg bliver sådan en John McClane fra Die Hard-type, som hverken sover eller ser familien, når en vigtig sag skal opklares.

26 år / mand / i forhold / studerende på Politiskolen / Brøndby / fra Afghanistan / kom til Danmark via familiesammenføring i 2000