Natasha Todorovich Juhl

Jeg føler både, at jeg er 0% og 100% fremmed, men ikke noget derimellem. Jeg har taget stort set alle aspekter af den danske kultur til mig, men jeg sætter spørgsmålstegn ved den danske forståelse af ligestilling. Selv ikke danske feminister værdsætter de bløde familieorienterede værdier, der traditionelt tænkes som feminine. De vil have kvinder til at agere som mænd, og det er der for mig at se ikke meget ligestilling over.

I Danmark blev serberne udnævnt som de onde i forbindelse med krigene i Eksjugoslavien. 9/11-angrebene blev fordømt som en forfærdelig terrorhandling, mens man to år tidligere havde fejret NATOs bombardement af Serbien, hvor lige så mange mistede livet, som et udtryk for retfærdighed.
Jeg syntes, det var hyklerisk og ville væk, så da jeg var færdig med gymnasiet, flyttede jeg til Serbien. De første år var gode, men efterhånden faldt jeg tilbage i nogle af de samme mønstre, som jeg havde kæmpet med i Danmark. Jeg søgte kærligheden, men endte i dårlige forhold, og jeg tror, at det var hovedårsagen til, at jeg søgte ind i den spirituelle verden. Her har jeg gået på glødende kul for at lære at overvinde min frygt, og jeg har forsøgt at ændre på de tankemønstre, som jeg ubevidst lever efter. Det er gået op for mig, at man skal søge løsninger inde i én selv, og jeg tror, at vi som samfund ville have gavn af, at flere mennesker turde se indad i stedet for at skyde efter andre.

29 år / kvinde / enlig / psykologistuderende / Hillerød / fra Bosnien-Hercegovina / serbisk baggrund /kom til Danmark i 1992 / opholdstilladelse i 1995