Taira Irfan Rzazade

Jeg synes, at mange unge udlændinge er splittede her i Danmark. Samfundet siger, at de skal opføre sig på én måde og familien siger noget andet. Hvis de bliver for “danske”, skuffer de familien, og hvis de er for “udenlandske”, skuffer de samfundet.

Jeg havde et dejligt liv, indtil jeg mødte min mand. Han bankede mig, og jeg levede konstant i frygt. Da krigen startede i Afghanistan, flygtede han til Danmark, mens jeg levede illegalt med vores to børn rundt om i verden. Vi endte med at blive skilt, og mine børn blev familiesammenført med ham. Da jeg kom til Danmark nogle år senere, mødte jeg helvede. Han tævede børnene, han slog dem, som man ville slå en voksen mand. Han truede mig konstant med, at han ville tage børnene fra mig. Han bildte mig ind, at jeg ingen rettigheder havde her, og at de ville udvise mig, hvis de hørte, at vi havde problemer i familien.

Min datter gik på et tidspunkt til myndighederne. Jeg glemmer aldrig hendes øjne, da jeg sagde, at hun løj om, at hun blev banket. Kort efter besluttede jeg, at min fremtid var så mørk, at livet ikke længere var værd at leve. Det endte med, at han tog børnene fra mig, og jeg blev nødt til at gøre noget, så jeg gik til min sagsbehandler. Det var her jeg fandt ud af, at jeg havde rettigheder. Jeg fik fuld forældremyndighed og kunne nu bedre beskytte mine børn. Hver gang jeg ser en glad familie, gør det ondt. Jeg er så ked af, at jeg ikke kunne give mine børn et bedre liv. Men jeg har et godt liv nu, jeg er under uddannelse, og mine børn har det godt. Idag er min fremtid så lys, at jeg er bange for at dø, før jeg når at opleve den.

48 år / kvinde / børn / enlig / studerer til ernæringsassistent / København S / fra Afghanistan / azerbajansk baggrund / kom til Danmark i 2002 / fik opholdstilladelse i 2004