Jeg er 100% fremmed. Jeg ville ønske, at Danmark havde givet mig en chance i stedet for at dømme mig, før de overhovedet havde lært mig at kende. Jeg var kommet meget hurtigere frem, hvis kommunen ville lade være med at lægge så mange forhindringer på min vej.
Siden jeg kom til Danmark for to år siden, har jeg haft seks sagsbehandlere. Jeg er blevet kastet rundt i systemet og er ikke blevet behandlet som et menneske. Jeg har tabt 20 kg på grund af stress. Basketball har været mit tilflugtssted.
For et år siden meldte jeg mig som som frivillig basketballtræner for børn. Det var første gang siden, at jeg kom hertil, at jeg følte mig som et menneske igen. Børnene ser deres træner ‘Ahmad’, når de kigger på mig, og ikke en flygtning.
Forældrene har også spillet en stor rolle i mit liv. Det er gennem dem, at jeg endelig har fået et godt job. Det er også deres skyld, at jeg igen føler mig værdsat. Jeg husker tydeligt, da et dansk forældrepar bad mig følge deres femårige datter hjem. De stolede på mig og vidste, at jeg nok skulle passe på hende. Det var, som om jeg havde vundet en million den dag. Jeg tror, at integration i Danmark ville gå meget bedre, hvis flygtninge blev set som potentielle aktiver for landet i stedet for som en byrde.
26 år / mand / enlig / støttepædagog / Værløse / fra Syrien / kom til Danmark i 2014 / opholdstilladelse samme år