Jeg føler mig sikker. Mens man flygter, tænker man ikke på andet end at komme i sikkerhed. Man når slet ikke at tænke på, hvad man har efterladt. Det er først, når man endelig er i sikkerhed, at det går op for en. Det ramte mig cirka to måneder efter, at jeg var kommet til Danmark. Den første nat i min nye lejlighed følte jeg, at jeg endelig var nået i mål, men så ramte følelserne mig. Jeg følte mig som en plante, der var skåret af ved rødderne. Og nu kæmper jeg for at lade dem gro ud igen.
I Syrien arbejdede jeg for en hjælpeorganisation som fotograf. Jeg tog billeder af deres arbejde, men også af krigens ofre. Det hjalp mig til at se krigen fra forskellige perspektiver. Jeg er meget kunstnerisk og elsker at tegne, male og skrive. Jeg skriver poesi og er begyndt at skrive en historie om, hvorfor man flygter, og hvordan man har det efter, at man er flygtet. Jeg tror, at det hjælper mig med at bearbejde alt det, jeg har oplevet undervejs.
Min stedfar synes, at jeg svigter mit land, fordi jeg ikke blev i Syrien og kæmpede. Men efter min mening har Syrien ikke brug for flere, der skyder. De har brug for uddannede folk, som kan hjælpe med at bygge landet op igen. Da jeg først kom hertil, virkede alt så håbløst. Alt var nyt og kompliceret. Men nu føler jeg igen håb. Jeg ser mange muligheder her. Jeg kunne godt tænke mig at læse fysik, ligesom jeg gjorde i Syrien. For mig er fysik ikke kun logik. Det er mere en følelse. Man skal fornemme det. Men jeg ved jo ikke, hvad fremtiden byder, så jeg tager tingene, som de kommer.
25 år / mand / i et forhold / går på sprogskole / Glostrup / fra Syrien / palæstinensisk baggrund / kom til Danmark i 2014 / opholdstilladelse samme år