Jeg føler mig ikke fremmed til daglig, men når jeg ser fjernsyn gør jeg. ”Muslimer skal ikke være her i Danmark. Tørklædet skal af”. Det bliver jeg ked af at høre.

I Somalia droppede jeg skolen og valgte militæret. Jeg var der i 15 år. Jeg fik en uddannelse og arbejde i telekommunikationsafdelingen. Det var dejligt at gøre karriere og bestemme over nogen. Jeg er god til at bestemme. På en god måde. Jeg lavede sjov med folk. Folk kunne godt lide mig. Jeg vil gerne have den tid tilbage, men det kommer den aldrig. På mit nuværende arbejde bestemmer jeg ikke noget, men jeg kan komme med forslag.

I 2014 samlede jeg brugt sygehusudstyr sammen. Jeg fik ideen, men jeg gjorde det ikke alene. Jeg afleverede det selv i Somalia. Danmark gav mig mulighed for at gøre det. Jeg var glad for det projekt. Når jeg starter på noget, så gør jeg det. Så bliver jeg militær, og jeg giver ikke op. Jeg har også været bydelsmor. Jeg var den første i landet, der blev uddannet, og hver gang et hold nye bydelsmødre bliver færdige, så kommer borgmesteren, og han tør godt give hånd. Hvis jeg fortæller min veninde i London om borgmesteren, så kan hun ikke forstå det. Men sådan er Danmark nogle gange. Det er dejligt.

Jeg er bange for at blive gammel. Gamle danskere kommer på plejehjem. Ingen besøger dem. Pludselig får du en seng i et værelse og ligger og kigger op i loftet. Det giver mig ondt i maven. I den kultur jeg kommer fra, bor de gamle hjemme, og selv om du ligger i en seng, så kommer børnebørnene og løber frem og tilbage. Her bliver du bare smidt ud. Selvfølgelig bliver du behandlet godt, men det er anderledes. Jeg kommer ikke til at være hos min familie.

59 år / kvinde / gift / børn / social- og sundhedshjælper / Herning / kom til Danmark i 1994 / fra Somalia / opholdstilladelse i 1995