Eyad Dahbour

Jeg føler mig ikke fremmed. Jeg kendte til Danmark, inden jeg kom hertil. Jeg vidste, at her er mange vindmøller og tænkte derfor, at jobmulighederne nok var rimelige. Jeg vidste, at det danske samfund er et velfærdssamfund, og så kendte jeg og kunne lide historien om vikingerne. Pludselig var de over det hele. Stærke mennesker med stor energi, som fik ting til at ske!

Jeg er 100% hurtig til alting. Jeg har mange tanker og mange bekymringer. Mine hænder ryster. Jeg handler mere, end jeg taler. I marts 2014 var jeg i Grækenland og skulle krydse grænsen til Makedonien, men det var svært. I halvanden måned sov jeg i skoven med intet andet end det tøj, jeg havde på. De sidste to dage regnede det nærmest uafbrudt. Min fætter holdt bryllup i Syrien, og tanken om, at jeg hverken var der eller på vej noget sted hen, gjorde mig vred og frustreret, så jeg blev ved med at prøve.

I løbet af to dage havde jeg 38 mislykkede forsøg på at krydse grænsen, som alle endte med, at jeg blev sendt tilbage. Det var dumt og irrationelt at blive ved, men jeg kunne ikke lade være, og i 39. forsøg lykkedes det. Senere lykkedes det mig at komme til Danmark, men jeg har stadig en rastløshed i mig. Jeg tager afsted tidligt om morgenen og kommer sent hjem. Jeg drømmer om at komme ind på ingeniøruddannelsen i mekatronik på Syddansk Universitet i Sønderborg, så jeg kan komme til at arbejde med mit fag. Det betyder ikke noget, om jeg får merit. Jeg vil bare i gang.

23 år/ mand/ enlig/ uddannetmekatroniktekniker/ værkstedsassistent/ Frederiksberg / fra Syrien / palæstinensisk baggrund / kom til Danmark i 2014 / opholdstilladelse samme år