Jeg synes, jeg har været heldig. Jeg er omgivet af gode mennesker, og nu er jeg gået i gang på HF i Silkeborg for at tage en gymnasial uddannelse. Så jeg har været heldig, men hver dag tænker jeg på min familie. Den har jeg helt mistet kontakten til.
Jeg kom til Danmark i 2016 og fik asyl året efter, men jeg føler mig stadig som en fremmed her i landet, for det er en helt anden verden, end den jeg kom fra i Kabul i Afghanistan. En helt anden kultur. Men jeg kan godt lide, at de danskere jeg møder, er som de er. Der er ikke noget skuespil der. Og så er de hjælpsomme. Jeg har nærmest fået en ny familie. Jeg var på efterskole i Silkeborg, og nu bor jeg hos min lærer og hendes familie. Hun er nærmest en mor for mig. Sådan vil jeg også gerne være: åben og hjælpsom. Det er vigtige værdier.
I mit liv er ’udvikling’ et vigtigt ord. Jeg vil nødigt stå stille. Det gør tiden jo heller ikke. Da jeg kom til Danmark, havde jeg aldrig siddet ved en computer. Det måtte jeg lære, for her foregår meget af undervisningen ved en computer.
På asylcentret gik jeg i gang med at lære dansk. Jeg knoklede selv med det. Brugte blandt andet videoer på YouTube. Jeg ville lære sproget, det var vigtigt for mig. Jeg ville udvikle mig. Det er også derfor, jeg vil have en uddannelse. At uddanne sig er at udvikle sig.
Så når jeg er blevet student, fortsætter jeg. Jeg vil videreuddanne mig, der må ikke være stilstand. Og en dag vil jeg genfinde min familie. Jeg mistede min far, da jeg var seks år. Men jeg vil gense min mor og søskende. En dag skal det lykkes.
18 år / mand / single / ingen børn / under uddannelse / Silkeborg / fra Afghanistan / kom til Danmark i 2016 / opholdstilladelse i 2017