Jeg føler mig kun omkring 20% dansk, og 80% fra Congo. Jeg er født i Congo og boede der i et år. Jeg har boet 12 år i Danmark og oplever hver dag, at jeg er fremmed. Jeg får at vide af mine venner, at de accepterer mig som dansker, men jeg føler mig aldrig som dansker. Jeg ser mig selv som en flygtning - som en meget stolt flygtning faktisk. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide Danmark, men hvis der ikke var krig i mit land, ville jeg tage tilbage. Der er stor forskel på vores kulturer, Congo er et meget kristent land.
Når man hilser på folk, især ældre, holder man sin hånd over den anden, for at vise, at man har respekt for dem. Vi har meget respekt over for andre mennesker, og især ældre. I Afrika er man én stor familie. Min familie betyder rigtig meget for mig. Musikken og maden fra Congo er bedre end den danske, især musikken. Jeg kan nu godt lide meget dansk mad, blandt andet den danske julemad synes jeg er god, men det med, at man danser om juletræet, er mærkeligt, og det med julemanden - at der kommer en fremmed mand med gaver er da mærkeligt, og både drenge og piger har kjole på til barnedåb. Børnene er også meget respektløse overfor deres forældre og lærere, det forstår jeg ikke. Der er heller ikke så mange børn og unge fra Afrika, der spiller computer, det gør I meget. Vi bruger slet ikke vores tid på sådan noget. Jeg har dog set meget fjernsyn som barn, det lærte jeg meget dansk ved.
18 år/ går på efterskole / Sønderborg fra Congo / kom til Danmark i 2006 / opholdstilladelse samme år