Kantharooban Natarasa

Jeg har været i Danmark i 32 år nu. Det er mere end halvdelen af mit liv. Jeg kun har været tilbage på Sri Lanka én gang, siden jeg flygtede. Og jeg kommer der aldrig mere. Jeg kan se på min hudfarve, at jeg er derfra, men jeg selv - og min familie - føler os mere hjemme i Danmark end i mit hjemland. Vi føler os mere sikre her.

Jeg er buschauffør, det har jeg været i 21 år. Jeg kører på linje 73 og 56 lige nu, fra Aalborg til Frederikshavn og ud mod Mou. Jeg kan godt lide mit arbejde. Og jeg går meget op i at overholde tidsplanen. Hvis jeg tit er forsinket, kan folk miste deres arbejde. Der var engang en pige, hun skulle fra Sæby til Nørresundby hver dag for at gå i gymnasiet. Hun blev skældt ud for at komme for sent. Men hun sagde til mig, at når jeg kørte, så kom hun altid til tiden.

Jeg kommer fra Sri Lanka og havde det store kørekort med derfra. Jeg flygtede, før jeg kunne nå at bruge det. Jeg var 23 år og var blevet taget med af militæret nogle gange. En gang sad vi på en række – vi var 4-5 stykker – ved siden af et hul, de havde gravet. Der lå mennesker deri. Nogen trak stadig vejret. Selv i dag har jeg det svært med soldater. Når jeg kører forbi kasernen i Nørresundby, og soldaterne stiger på bussen, får jeg flashbacks. Jeg bliver nervøs og bange, selv om jeg ved, at de ikke gør mig noget.

55 år / mand / gift og har tre børn / buschauffør / Aalborg / fra Sri Lanka / kom til Danmark i 1986 / fik opholdstilladelse i 1986