Nour Eddin Zaza

I Damaskus var jeg paramediciner og var med til at redde mange mennesker, så det er lidt paradoksalt, at jeg nu føler, at jeg har brug for, at nogen kan redde mig. Men sådan føler jeg. For jeg vil allerhelst arbejde som ambulancefører, men jeg kan ikke finde nogen, der vil hjælpe mig. Jeg har talt med kommunen og med folk på Falck-stationen, men jeg kan forstå, at der skal et langvarigt uddannelsesforløb til. Så foreløbig er jeg glad for, at jeg har et arbejde og tjener mine egne penge.

Det betyder meget for mig, at jeg selv kan bestemme, og det kan jeg, når jeg selv sørger for økonomien. Jeg har tidligere prøvet at skulle spørge kommunen om næsten alt. ”Må min kone og jeg rejse til Hamborg og besøge min bror?” Nej, var svaret. Og svaret var nej rigtig mange gange, når jeg havde noget at spørge om. Sådan er det heldigvis ikke længere, og jeg synes, vi har det rigtig godt i Skagen. Vi er meget glade for at bo her, også om vinteren, og vi har rigtig gode naboer, som jeg i dag regner for mine venner.

Jeg var på sprogskole i tre måneder, og det synes jeg faktisk ikke, jeg fik ret meget ud af. Det er meget bedre at lære sproget ved at bruge det sammen med venner, på arbejde og som frivillig i Røde Kors. Jeg håber også, at jeg kan få en større vennekreds ved at være aktiv i fritiden. Jeg er glad for at spille basketball og volleyball, og jeg vil gerne finde en klub at spille i – eller om nødvendigt selv starte en volleyballklub.

32 / mand / gift / børn / Danish Crown / Skagen / fra Syrien / kom til Danmark i 2015 / opholdstilladelse 2016