Roya Sadaat

Jeg kom til Danmark for kun to år siden. Alt er stadig nyt, men efterhånden som jeg lærer sproget, føler jeg mig mindre fremmed.

For mig er livet meget sort og hvidt. Det er ikke, fordi jeg forstår det som kontraster og modsætninger, men fordi jeg elsker de to farver og ser mit liv igennem dem. Jeg forbinder Afghanistan, hvor jeg er fra, med noget sort. Med sorg, kvindeundertrykkelse, ufrihed – som et fængsel. Hvis man er kvinde, skal man gå i sort, og man er fanget i sit hjem. Alligevel er Afghanistans kvinder stærke, og styrken er også sort. Sort dækker fejlene, og derfor kan jeg lide sort.

Det er svært at være kvinde i Afghanistan og farligt at være menneske. Alligevel elsker jeg Afghanistan. Det er mit hjemland og der, jeg er fra. Omvendt ser jeg farven hvid som det gode i livet – som selve livet. Som det rene og smukke som håbet, lyset, glæden og friheden. Frihed er meget vigtigt for mig. Jeg vil være fri til at gå i skole, til at cykle, spille volleyball og gå ture. Held er også hvidt, og jeg er heldig at være her i Danmark og have frihed.

Endelig er der tavshed. Den er hvid for mig, selv om det er vigtigt at tale for at sige sandheden. Jeg er lige startet på VUC i Aalborg, for det er min drøm at blive journalist. Så vil jeg vise og fortælle sandheden. I Afghanistan er der journalister, men de fortæller ikke om korruptionen eller de udfordringer, menneskene lever med der. Dér er der bomber, dér er der sort. Her er der sikkerhed, her er der hvidt.

21 år / kvinde / single / studerende / Aalborg / fra Afghanistan / kom til Danmark i 2016 / opholdstilladelse i 2017