Ruaa Omar

Jeg føler mig ikke fremmed, men jeg føler mig heller ikke hjemme. Jeg føler mig sikker. Jeg ved, at jeg ikke bliver bombet her, og det er klart det, der betyder mest for mig.

Jeg fik konstateret PTSD, da jeg kom til Danmark. Jeg lider af angst og er konstant nervøs for at gøre noget forkert. Min familie minder mig tit om, at vi er sikre her i Danmark. De siger, at jeg gør mine problemer større, end de i virkeligheden er. Men jeg føler, at der ligger et kæmpe pres på mine skuldre,
især fra kommunen og sprogskolen. Jeg bliver nervøs, når jeg bliver kastet ud i situationer, jeg ikke er forberedt på. Da jeg havde gået på sprogskole i to måneder, sendte de mig i praktik i en børnehave. Jeg kunne ikke særlig meget dansk, og da jeg ikke taler engelsk, var kommunikationen svær. Især med mine kollegaer. Det var meget nemmere for mig at tale med børnene. Dels fordi de taler langsommere og bruger et mere simpelt dansk, og dels fordi de var mere tålmodige med mig. Det er først nu, efter halvandet år, at jeg kan mærke mine hænder igen. I lang tid kunne jeg ikke engang holde om en blyant, fordi de var følelsesløse. Men ligesom mig er de langsomt begyndt at tø op. Når alt bliver for meget, danser jeg. Jeg danser faktisk hver dag. Det hjælper mig med at falde til ro og glemme alle mine problemer for et lille stykke tid.

23 år / kvinde / enlig / Brøndby Strand / går på sprogskole / fra Syrien / palæstinensisk baggrund / kom til Danmark i 2016 / opholdstilladelse samme år