Samira Khalifa

Jeg har haft svært ved at føle mig hjemme her, for jeg måtte kæmpe meget med udlændingestyrelsen. De har gjort det svært for mig at samle min familie, og derfor føles det stadig ikke som om jeg er i sikkerhed. Jeg vil ikke kunne finde ro før min familie er samlet igen.

For seks år siden forsvandt min mand. Nogle sagde at han blev ramt af en bombe, andre at han var taget til fange. Jeg tror han er død. Pludselig stod jeg alene i et krigshærget land og skulle passe på vores tre sønner. Aleppo blev hårdt ramt. Vi var ikke kun bange for at dø, men også for at blive kidnappet. Min søn blev bortført, men gudskelov fandt vi ham senere bevidstløs i en rendesten. Han var en af de få, der kom tilbage, og det er jeg dybt taknemmelig for. Efter den oplevelse måtte vi ud af Syrien. Vi flygtede til Tyrkiet, men min ældste søn kunne ikke komme ud af Aleppo. De spærrede byen af før han nåede at flygte. Derfor kom han ikke med os.

I to år var min søn indespærret i Aleppo. Det føltes som en langsom død. Nu er han i Tyrkiet og venter på at blive familiesammenført. Jeg kan ikke trække vejret før han er tilbage hos mig.
Jeg kommer ikke videre i mit liv, før jeg ved at han er i sikkerhed. Før krigen i Syrien brugte jeg meget tid på at gå i teatret, at høre musik og se film. Jeg er en meget kulturelt interesseret og meget social, men i min nuværende situation og pga. sprog har jeg svært ved at finde ligesindede. Jeg håber at jeg vil kunne komme videre med mit liv når min familie er samlet igen. Jeg har også brug for at sørge over tabet af min mand, og tabet af mit liv i Syrien.

53 år / kvinde / enlig / børn / går på sprogskole / Frederiksberg / fra Syrien / kom til Danmark i 2014 / opholdstilladelse samme år