Shahow Muhaeddine

Jeg har et godt job og en god uddannelse her i Danmark, men alligevel føler jeg mig ikke hjemme her. Mine børn er danske. Jeg ved ikke, hvad jeg er. Jeg er født i Irak, har boet 30 år i Danmark, men jeg er oprindeligt kurder. Min identitet er splittet, og jeg mangler et hjem. Når der er VM i fodbold, mærker jeg aldrig det dér sus, som andre føler, hvis deres land vinder. På mange måder føler jeg mig hjemløs, og nu hvor jeg er blevet ældre, er den følelse blevet forstærket. Jeg drømmer tit om at rejse ud i verden og lede efter et sted, hvor jeg kan føle mig hjemme.

Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der har en splittet identitet, i hvert fald her i Danmark. Det chokerede mig, da jeg havde to gamle venner på besøg fra Tyskland og Sverige, at de ikke følte sig splittede. Når jeg talte om danskerne, sagde jeg ‘dem’, mens de sagde ‘vi’ om svenskerne og tyskerne. Hvorfor de føler sig hjemme der, ved jeg ikke. Jeg tror måske, at det er fordi, jeg altid bliver spurgt, hvor jeg kommer fra. Jeg kan kun huske én person, som har været ligeglad med min baggrund her i Danmark. Hun var min chef lige efter, at jeg var færdiguddannet. Jeg nåede at arbejde der i to år, før hun spurgte mig, hvor jeg oprindeligt var fra. Det var ikke det, der var vigtigt for hende. Hun bedømte mig på mit arbejde og på min person. Det betød rigtigt meget for mig.

54 år / mand / i et forhold / børn / Brøndbyøster / uddannet maskinarbejder / parkeringsvagt / fra Irak / kurdisk baggrund / kom til Danmark i 1986 / opholdstilladelse samme år