Zulaika Popal

Jeg er ikke dansker, og jeg er ikke afghaner. Måske derfor har jeg stor udlængsel og drømmer om at rejse. Jeg vil gøre noget, jeg vil være nogen. Når jeg er sammen med danskere, spørger de: ”Hvor kommer du fra?” Jeg svarer: ”Bjerregrav”. Er jeg sammen med afghanere, kan jeg få kommentarer om min påklædning. ”Hvorfor går du i bukser og ikke kjole?”

”Tortilla Flat” af John Steinbeck, en engelsk roman, fik jeg som den eneste i klassen af min engelsklærer i 3. klasse. Hun havde set, at jeg var god til engelsk. Jeg var stolt og brugte hele weekenden på at stave mig igennem, men fik faktisk først helt fat i historien, da jeg som 18-årig genlæste den. Hun er nok den direkte årsag til, at jeg i dag læser engelsk på universitetet.

God integration kommer ikke af at påpege, hvor forskellige vi er. Vi skal være mere tålmodige, prøve at række ud og forstå hinanden. Man kan ikke være enig med alle, men vi kan gøre en indsats for at sætte os i den andens sted. Vi skal være værter for fremmede, for hinanden. Det vil gøre en stor forskel i indsatsen for at forbinde forskellige mennesker og skabe nye relationer. Tålmodighed er en del af pakken. Min egen far elsker for eksempel at købe gamle ting og sætte dem i stand. Ofte trækker projekterne ud, fordi han er ret perfektionistisk. Og så er det, at jeg tager fat i hammer og værktøj og tålmodigt hjælper ham i mål. Nogle gange skal man give sig god tid og ro til at hjælpe andre.

Min drøm er at komme til Korea. En drøm, jeg deler med min fire år ældre søster, måske fordi den koreanske kultur har mange ligheder med den afghanske, f.eks. respekt for ældre, tiltaleformer og begreber.

22 år / kvinde / enlig / studerer engelsk med antropologi / Randers / fra Afghanistan / kom til Danmark i 2001 / opholdstilladelse i 2001