Laleh Yazdane

Jeg har aldrig følt mig fremmed. Vi faldt meget hurtigt til her i Danmark, og jeg havde mange venner. De elskede at besøge os, fordi min mor var meget gæstfri, og fordi der altid var masser af mad til os. Og sådan var det ikke altid hos mine venner med en mere traditionel dansk opdragelse.

Jeg er alenemor, og min søns far er ikke en del af vores liv. Derfor ligger hele ansvaret på mine skuldre. Men jeg har et godt forbillede i min mor. Hun flygtede alene fra Iran med min bror og mig og blev både far og mor for os. Hun er en stærk og målbevidst kvinde, og på det punkt ligner vi meget hinanden.

Som ung havde jeg konstant et mål, jeg gik efter, men da jeg blev færdig med min uddannelse, blev jeg rastløs og savnede udfordringer. Jeg følte en udlængsel, og derfor besluttede jeg mig for at rejse ud i verden. Jeg var mange steder, bl.a. boede jeg seks måneder i New York, hvilket var en fantastisk tid, og endte på Zanzibar. Her brugte jeg et år af mit liv og havde arbejde og store planer om at starte min egen business. Men det er svært at slå igennem dér som kvinde. Til sidst blev det bare for meget, så jeg valgte at vende tilbage til Danmark. Nu arbejder jeg som socialpædagog. I mit arbejde hjælper jeg unge kriminelle med at finde den rette vej. Jeg elsker mit job, men jeg føler alligevel, at mange af projekterne ikke følger de unge til dørs. Man slipper dem for tidligt, og det ender ofte med, at de falder i igen. Det er synd for de unge og faktisk også spild af statens ressourcer.

38 år / kvinde / enlig / barn / socialpædagog / København Ø / fra Iran / kom til Danmark i 1992 / opholdstilladelse samme år