Sivaneswary Shanmuganathan

Dansk eller fremmed? Jeg er bare Siva. Jeg snakker med alle.

Vi var ni søskende, jeg var det femte barn. En bror er død, en søster og bror bor i Berlin. Jeg har også en bror i Schweiz, en søster i Canada, en søster i Australien samt en bror og søster i Sri Lanka. Og så er der mig. Min far havde en butik og et landbrug. Vi levede et godt liv, men borgerkrigen ødelagde det. Det var min far, der sagde til os børn: I skal væk.

Først min mand. Mig året efter med vores to døtre. Han var en god mand, vi havde et tæt forhold, men han forandrede sig efter en arbejdsulykke, som gjorde, at han ikke kunne fortsætte med at arbejde. Han blev ked af det, ensom og begyndte at drikke. For han elskede at arbejde, og da jeg ville lære noget, bakkede han mig op. Men det var svært for ham, at jeg arbejdede, når han ikke selv kunne.

Vi blev skilt, selv om det ikke var noget, man blev som tamiler. Men det var mit liv, og jeg tænkte på mine børns fremtid. Jeg arbejdede som social- og sundhedshjælper, fast i aftenvagt. Tog mange ekstravagter og derudover timer hos et vikarbureau. Det var hårdt, men jeg ville, at mine børn skulle have en uddannelse, og det har de fået.

Min ene datter er bioanalytiker, arbejder på Odense Universitets- hospital og er ved at tage en kandidatgrad i jura. Min anden datter er læge i Esbjerg. Min søn læser økonomi på Aalborg Universitet.
Min far forkælede mig. Han plejede at sige, at jeg lignede hans mor. Jeg var tæt på at rejse hjem igen, da han døde på andendagen, efter jeg var kommet til Danmark. Måske er det rigtigt, at jeg også ligner min far.

66 år / kvinde / enlig / børn / folkepensionist / Horsens / tamiler fra Sri Lanka / familiesammenført til Danmark i 1987